logo
amerikansk muskelbil

Amerikanske muskelbiler i en klasse for sig – del II

Så er SuitRace tilbage med anden del af historien om amerikanske muskelbiler i The Fast and the Furious-filmserien. Som lovet tager vi denne gang et kig på bilerne fra Dodge og Plymouth. De var begge på tidspunktet ejet af den gigantiske bilkoncern Chrysler.

Hvis du gik glip af første afsnit, så kan du læse indlægget her.

Står du og mangler en reservedel til din klassiske bil, så tag en tur forbi vores reservedelsmarked

Dodge Charger

Dodge fik i begyndelsen af 1960’erne opgaven at komme ind på det lukrative marked for amerikanske muskelbiler et sted mellem en Mustang og en Thunderbird. Den blev et fuldstændigt brud med den tidligere designlinje hos Dodges mere mainstream biler. Første generation af Dodge Charger floppede dog på markedet, så man gik tilbage til tegnebrættet og gav hele designet en overhaling.

dodge charger

I 1968 kom anden generation så. Nu fremstod bilen ikke længere så ”pæn”, men fik derimod et mere råt og aggressivt udseende, helt passende for en muskelbil. En af de mest berømte biljagter i filmhistorien foregik i en 1968 Dodge Charger R/T, nemlig i filmen Bullit, hvor Steve McQueen i øvrigt kører en Mustang. Det var en bil der var skabt til at yde maksimalt på både vej og bane (Road/Track). ’68 Charger’en optræder i hele to The Fast and the Furious film, nemlig Furious 7 og The Fate of the Furious.

Blandt alle de amerikanske muskelbiler i denne artikel, så har 1970 Dodge Charger R/T den mest fremtrædende rolle i Fast and Furious-filmene. I begyndelsen gemmer den sig i en garage hos Dominic Torretto. Det er også meget forståeligt at det lige er denne bil som er i fokus, da en Dodge Charger R/T er alt, hvad en muskelbil skal være med både kraft og stil. Bilen er dog ikke bare hurtig, den er også rummelig, komfortabel og luksuriøs.

Amerikanske muskelbiler Dodge Charger

Daytona

Men men men… Der har været andre Dodge Chargers, men der har kun været en Daytona! Bilen blev opkaldt efter et tidligt centrum for racerløb, hvor der i dag stadig køres det berømte Daytona 500 NASCAR-løb – Daytona Beach i Florida. Den skulle levere varen, hvor tidligere udgaver havde fejlet. Daytona’en blev alene produceret i 1969 og skulle levere maksimal ydeevne som NASCAR-bil. I forhold til andre Chargers fik den en længere og mere hajagtig næse, flere funktioner som skulle gøre den mere aerodynamisk og skabe masser af downforce, så den kunne komme så tæt på banen som muligt.  Daytona var enormt succesfuld på banerne, hvor den slog en myriade af rekorder.
Daytona er i dag et ekstremt værdifuldt samlerobjekt. Du skal finde mere end $300.000,- på kistebunden bare for at komme i nærheden af dette pragteksemplar blandt amerikanske muskelbiler.

Plymouth

Det meste af sin levetid var Plymouth et af de bedst sælgende amerikanske bilmærker, men fejlsatsninger gjorde i ’60’erne livet svært for det hæderkronede selskab. Når det kom til de amerikanske muskelbiler, så leverede Plymouth dog nogle af de mest legendariske biler fra slutningen af 1960’erne. Her var det især Barracuda’en fra 1964 som satte barren, og den var sat højt. Plymouth lavede ikke bare biler til vejene, men i høj grad også til banerne, hvor NASCAR var et hovedfokus.

Plymouth

Amerikanske muskelbiler – en æra afsluttes for Plymouth

I Fast & Furious 6 samt Furious 7 omtræder der en 1970 Plymouth Barracuda. Det var tredje generation af bilen. Den var blevet udsat for et totalt re-design i 1970. Nu blev den bygget efter en E-model for at gøre den bredere og mere unik. Desværre for Barracuda var tiden ved at være over for muskelbilen. Der blev aldrig solgt ret mange af dem, og i dag er de et værdifuldt samlerobjekt.

Plymouth betalte $50.000,- til Warner Brothers for retten til navnet Road Runner . Det inkluderede retten til at bruge figuren Wile E. Coyote; desuden udviklede de også et horn med den helt rigtige beep-beep lyd. 1970’er udgaven af Plymouths Road Runner kom med en ny front og bagende i forhold til 1968-modellen.  Road Runner var desuden lettere end Barracuda’en. For at holde den billig var der sparet på en masse luksus, men den kunne stadig levere varen som en ægte muskelbil. Desværre blev også Road Runner ramt af de nye tider, med fokus på sikkerhed og benzinøkonomi. Det blev simpelthen for dyrt at forsikre en high-preformance bil. Denne to dørs coupe optræder i fire af filmene. Dens skæbne er desværre den at blive smadret hver gang.

En anden bil fra Plymouth der også led under de høje forsikringspræmier var Plymouth GTX. Det var i det hele taget en meget dyr bil for prisen var i 1971 var på hele $3.733. Den sorte 1971 Plymouth GTX med det ilevarslende look i The Fate of the Furious bliver kørt af Vin Diesel. Der blev kun bygget lige knap 3.000 eksemplarer af GTX’en, så i dag er den lidt af et samlerobjekt.

 

Hvis du interesserer dig for amerikanske biler så kan det være, at Forenede Danske Amerikanerbilklubber kan vise dig, hvor du kan finde andre ligesidende i nærheden af dig.

Hvis du drømmer om at eje en klassisk amerikanerbil så besøg vores markedsplads og se det store udvalg.