Salgs- og leveringsbetingelser
Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af de angivet services her på suitrace.com, herunder bl.a. medlemskab, markedspladsen, personal shopper, fragt og transport, finansiering og bilinspektion.
Fortrydelsesretten gælder kun for private forbrugere, der handler via suitrace.com. Erhvervsdrivende har ikke fortrydelsesret.
Suitrace.com ejes og drives af Suitrace ApS, CVR-nr. 38828630, adresse Kigkurren 8D, 1. tv, 2300 København S, tlf. 31 33 44 80, og e-mailadresse classic@suitrace.com.
Betaling og levering
Suitrace.com udbyder forskellige tjenesteydelser og services, hvor der opkræves betaling. Priserne for disse vil fremgå på suitrace.com.
Suitrace er til enhver tid berettiget til at ændre prismodel, priser og afregningsformer, uden varsling. Ydermere er suitrace berettiget til at justere priser i forbindelse med kampagner, lancering af nye services m.m.
SuitRace samarbejder med tredjepartsudbydere af betalingstjenester, som skal modtage alle dine betalinger, før de afregnes med SuitRace.
Vi modtager betaling med: Mobilepay, Dankort, Visa, Visa Electron, Mastercard, Maestro eller JCB.
I forhold til kreditkort skal du være opmærksom på, at SuitRace kan nægte at modtage eller blokere kreditkort, hvis der er mistanke om snyd. SuitRace forbeholder sig også retten til efter eget valg og til enhver tid at nægte at modtage visse kreditkort.
Hvis der foreligger et gebyr på det enkelte kreditkort som vil blive pålagt forbrugeren, vil dette gebyr fremgå inden endelig afregning af den pågældende service eller tjenesteydelse.
Beløbet trækkes først, når services eller tjenesteydelsen iværksættes.
Vi leverer tjenesteydelsen efter, du har trykket godkendt. Dvs. når du har accepteret vores vilkår og betingelser og bekræftet din bestilling.
Medlemskaber betales 12 måneder forud, indtil abonnementet opsiges. Du modtager en opkrævning hver tolvte (12.) måned, afregnet fra den dag, hvor du aktiverer dit medlemskab. I nogle tilfælde vil opkrævningen over for dig ske på et andet tidspunkt, f.eks. hvis det ikke er muligt at bekræfte gyldighedsdatoen på den betalingsmåde, du har valgt, som f.eks. dine kreditkortoplysninger.
Priserne kan ses på SuitRace’s hjemmeside. Alle priser er inkl. moms.
I tilfælde af manglende eller forsinket betaling forbeholder SuitRace sig ret til at lukke din adgang til medlemskabets service og/eller produkter stillet til rådighed. Hvis dette skulle ske, bedes du logge ind på SuitRace hjemmeside med dit brugernavn og adgangskode og reaktivere dit medlemskab på din SuitRace konto. I tilfælde af forsinket betaling er SuitRace dog berettiget til at opkræve dig rimelig strafrente, rykkergebyrer og inkassogebyr, hvis det bliver relevant.
Suitrace formidler kontakten – sælger og køber indgår aftalen.
Suitrace og vores samarbejdspartner formidler kontakten mellem køber og sælger på de services og tjenesteydelser, vi tilbyder via suitrace.com. Sælger og bruger af platformen suitrace.com er selv ansvarlig for opsætning og beskrivelse af indhold, prissætning, kundekontakt og levering af de varer og tjenesteydelser, som sættes til salg vi suitrace.com.
Fortrydelsesret
Du har ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 14 dage.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du indgik aftalen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.
Du fortryder ved at give os besked om, at du fortryder. Du skal sende os en e-mail, hvor du oplyser, at du fortryder til Suitrace ApS, Kigkurren 8D, 1. tv 2300 København S, +45 31 33 44 80 og classic@suitrace.com.
Ophør i fortrydelsesperioden
Hvis du begynder at anvende de services og /eller produkter stillet til rådighed, mister du retten til at fortryde dit køb af medlemskabet i henhold til ovenfor nævnte fortrydelsesret. Du har dog stadig ret til at opsige medlemskabet. Hvis du vil opsige dit medlemskab, skal dette foregår skriftligt til classic@suitrace.com.
Hvis du ved en fejl bliver opkrævet et forkert beløb, vil du få refunderet beløbet inden for tredive (30) dage fra den dag, hvor SuitRace modtog din underretning.
Medlemmet må ikke benytte de services og/eller produkter på en måde, der forårsager eller kan forårsage, at servicen og eller produktet bliver afbrudt, ødelagt eller forringet. Du er indforstået med, at du, og ikke SuitRace, er ansvarlig for al elektronisk kommunikation og alt elektronisk indhold, der sendes fra din enhed til os, og at din brug af de services og/eller produkter der stilles til rådighed.
Fejl og mangler
Hvis der skulle opstå fejl eller mangler i de services og/eller produkter stillet til rådighed, opfordres du til at kontakte SuitRace ved at skrive til classic@suitrace.com.
Reklamation – Klager over tjenesteydelsen
Hvis produktet, servicen og/eller ydelsen ikke svarer til det aftalte, kan du henvende dig til os på classic@suitrace.com eller tlf. +45 31 33 44 80. Vi beder dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er.
Oplysning om klagemuligheder
Enhver tvist, som måtte opstå mellem SuitRace og medlemmet, skal i første omgang søges løst i mindelighed mellem parterne.
Hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan tvisten indbringes overfor et medlemskab, service og/eller produkt købt hos os indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. En klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse classic@suitrace.com.
Finansiering af bilkøb i Totalbanken
Totalbanken A/S og Suitrace ApS har indgået et samarbejde, som betyder, at der via suitrace.com tilbydes en finansieringsløsning til klassiske biler, som skal bidrage til, at flere får mulighed for at udleve drømmen om en klassisk bil.
Billånet kort beskrevet:
* Rente på 4,95 pct. p.a.
* Udbetalingen skal være min. 30 pct.
* Inspektionsrapport på bilen skal udarbejdes i samarbejde med Suitrace.
* Der skal stilles sikkerhed i bilen.
* Lånets løbetid er max 9 år.
* Långivning sker i overensstemmelse med Totalbankens kreditpolitik i øvrigt.
Via suitrace.com kan man beregne låneydelse og –omkostninger og herefter sende kontaktinformation til Totalbanken, som herefter vil tage hurtig kontakt for nærmere dialog om den ønskede finansieringsløsning.
Læs mere om Totalbanken på www.totalbanken.dk.
Eksempel på låneberegning
Eksempel på beregning af billån på 175.000 kr. ved køb af en bil til 250.000 kr. og 30% i udbetaling: Ved et samlet kreditbeløb på 175.000 kr. med en pålydende rente på 4,95% p.a. svarende til en variabel debitorrente på 5,043 % p.a. (renters rente) og en løbetid på 9 år er de månedlige ydelser på 2.136 kr. ÅOP er på 6,6%. Det samlede beløb, der skal tilbagebetales, udgør 230.639 kr., heraf udgør etableringsomkostninger 6.450 kr., offentlige udgifter 4.360 kr. og renter 44.829 kr. Lånet kræver normal kreditvurdering, jf. Totalbankens gældende politikker.
Medlemskab
SuitRace tilbyder en medlemsservice med personligt tilpassede funktioner (“services”, ”produkter”), som gør det muligt for dig (“medlem”) at få adgang til udvalgte service og produkter, som er tilgængelige for det pågældende medlemskab. Hvis du opretter dig på SuitRace, bruger en af vores services eller -produkter og accepterer at overholde disse Vilkår, accepterer du hermed, at SuitRace må behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med SuitRace’s privatlivspolitik.
Disse Vilkår beskriver de betingelser, som er gældende for din brug af de services og produkter SuitRace tilbyder. Din accept af Vilkårene er en betingelse for, at du kan få adgang til og bruge de services og/eller produkter SuitRace stiller til rådighed. Ved at acceptere dem erklærer du dig indforstået med, at
SuitRace til hver en tid og uden forudgående varsel er berettiget til at ophæve denne aftale eller afbryde din adgang til services og/eller produkter, hvis du misligholder de i Vilkårene indeholdte bestemmelser. Hvis du ikke accepterer Vilkårene (som defineret i nedenstående), er du ikke berettiget til at bruge de services og/eller produkter du har fået adgang stillet til rådighed af SuitRace.
Supplerende vilkår og betingelser kan gælde for dele af servicen, f.eks. regler om en bestemt konkurrence, yderligere vilkår og betingelser for tillægsydelser eller andre aktiviteter eller vilkår, der kan være gældende for bestemte former for indhold, services og/eller produkter, vedrørende særskilte medlemskabstyper, produkter eller services, som er tilgængelige via SuitRace. Hvis supplerende vilkår og betingelser er nødvendige, vil du blive oplyst herom i forbindelse med de pågældende aktiviteter eller produkter. Eventuelle supplerende vilkår og betingelser, som SuitRace måtte fastsætte, gælder i tillæg til nærværende Vilkår.
For at være berettiget til at acceptere Vilkårene og blive medlems hos SuitRace, skal du
1) være mindst 18 år gammel og/eller på anden vis være bemyndiget til at indgå denne aftale i henhold til lovgivningen i Danmark,
2) acceptere at være bundet af Vilkårene.
Du skal også levere korrekte oplysninger om dig selv til SuitRace, når du opretter dig hos os og levere korrekte kontaktoplysninger og oplysninger om gyldigt betalingsmiddel. Accept af Vilkårene af ovenstående oplysninger er en betingelse for, at du kan opnå adgang til services og/eller produkter stillet til rådighed. Hvis du ikke accepterer Vilkårene, må du ikke bruge vores services og/eller produkter.
Services og produkter
SuitRace stiller et medlemskab til rådighed gennem hvilket du som medlem får tilbudt udvalgte services og/eller produkter målrettet bilentusiasten.
SuitRace forbeholder sig ret til at ændre og/eller tilføje eller fjerne samarbejdspartnere og betalingsmåder til enhver tid. SuitRace skal bestræbe sig på at underrette dig via e-mail eller push-besked på platformen SuitRace.com om eventuelle ændringer, der begrænser din tekniske evne til at benytte vores services og/eller produkter. SuitRace forbeholder sig til enhver tid ret til at tilføje eller fjerne en samarbejdspartner eller betalingsløsning uden først at underrette dig derom.
Medlemskaber
SuitRace forbeholder sig retten til efter eget valg at tilbyde services og/eller produkter gennem forskellige medlemskabstyper, herunder, men ikke begrænset til: markedsføringsordninger, ordninger stillet til rådighed af (eller bundtet med) tredjeparter, ordninger baseret på antallet af tilbudte samtidige brugere, eller ordninger baseret på begrænsninger i det Indhold, der stilles til rådighed.
SuitRace forbeholder sig retten til efter eget valg at tilføje nye services og/eller produkter, fjerne eksisterende eller at ændre funktioner i sådanne medlemskaber til enhver tid. Hvis en sådan ændring har en væsentlig indvirkning på et eksisterende medlemskab til skade for medlemmet, vil medlemmet blive oplyst herom på forhånd og få muligheden for at ophæve medlemskabet i overensstemmelse vores Vilkår.
På SuitRace’s hjemmeside kan du se opdaterede oplysninger om priser og de typer af medlemskaber, der til enhver tid bliver tilbudt. Her kan du også finde en information omkring de på nuværende tidspunkt udbudte medlemskabstyper og deres tilhørende tillægsvilkår (herunder eventuelle specifikke begrænsninger), som du skal acceptere særskilt for at få adgang til pågældende service og/eller produkt.
Du kan finde oplysninger om dit nuværende medlemskab ved at gå ind på din konto på SuitRaces hjemmeside (dvs. ved at logge på din SuitRace-konto med dit brugernavn og adgangskode).
Hvis der tilbydes flere medlemskabstyper, som du kan vælge mellem, kan du ændre dit nuværende medlemskab til en andet medlemskab som på nuværende tidspunkt udbydes af SuitRace. En sådan ændring træder i kraft på den dag ændringen bliver registreret og varer indtil din næste betalingsdato og du kan ikke i den mellemliggende periode få registreret nye ændringer for den samme konto. I tilfælde af at du vil ændre dit medlemskab, vil en evt. mellemregning blive foretaget manuelt og du vil modtage enten en faktura for opgradering til nyt medlemskab eller kreditnota og hermed refundering for afslutning af medlemskab. Bemærk dog at når du betaler for et medlemskab og har fået stillet service og/eller produkter til rådighed som er gældende for den pågældende medlemskab, kan du først opsige det ved næste medlemskabsperiode.
Gratis medlemskab
Du har mulighed for at oprette dig gratis som medlem. Det gratis medlemskab har dog begrænset adgang til services og/eller produkter stillet til rådighed af SuitRace. Du kan altid se hvilket services og/eller produkter der er tilgængelige for det respektive medlemskab.
Kontakt
Hvis du ønsker flere oplysninger om de services og/eller produkter, eller hvis du har brug for hjælp med en funktion eller med din konto, bedes du kontakte classic@suitrace.com.
Sidst opdateret 1. marts 2019
SuitRace ApS