logo
Klassisk bil under kr.

Få en klassisk bil til en god pris

Kan jeg købe en ordentlig klassisk bil under kr. 100.000,- eller kr. 200.000,-? Naturligvis kan du det.

Du har læst en masse om veteranbiler, du har været på træf, du har drømt, og nu, endelig, er tiden kommet, hvor du vil tage springet og investere i din første veteranbil. Timingen er perfekt, sæsonen er gået i gang og det kribler i fingrene for at sætte foden på speederen i din egen klassiske drømmebil. Så melder spørgsmålet sig – hvor skal du starte, og hvad skal den koste? Det er nemt nok, hvis man har penge nok, men hvad nu, hvis du er ude efter en billigere bil. Markedet ændrer sig løbende, og SuitRace har lavet nedslag på biler, som er en god begynderinvestering under kr. 100.000,- og under kr. 200.000,-

Du kan finde mange flere klassiske drømmebiler på vores markedsplads

Klassisk bil

Der er tre ting, du bør holde dig for øje, når du køber en klassisk bil første gang

Se efter få kørte kilometer, få ejere og en perfekt service-historik.

Brug hellere lidt mere på bilen end blot at gå efter ”det gode tilbud”. Vi tilbyder at inspicere bilen for dig, så du ikke køber katten i sækken.

Lad være med at købe en klassisk bil som en investering, køb den for at have det sjovt.

Der er mange steder online, hvor du kan finde inspiration, prøv for eksempel vores markedsplads

Find din klassiske bil under kr. 100.000,-

Det kan lyde helt urealistisk, men du kan faktisk godt erhverve dig en klassisk bil  under kr. 100.000,-. Det er selvfølgelig vigtigt, at du er ekstra opmærksom på bilens stand, for pris og kvalitet hænger ofte sammen. Vær realistisk i forhold til, hvor meget tid du vil bruge på din klassiske bil. Hvis du “bare” vil køre, så overvej om du ikke skal bruge bare lidt mere på bilen, så du ikke skal bruge så meget tid på at restaurere og vedligeholde og mere på at køre bilen. På den anden side, hvis du virkeligt vil se din investering forvandle sig til din drøm om en klassisk bil, og du har evnerne og tiden til at gøre indsatsen, så venter der sig mange gode timer for en relativ begrænset investering.

Mini

I skrivende stund er der på vores markedsplads for eksempel en Mini til salg. Du kan læse meget mere om Mini’en på vores blog, hvor vi giver dig 10 sjove fakta om denne tidsløse bil.

SuitRace - Mini Cooper

MG B 1970

Kan du køre med rettet i “den forkerte side” så prøv at se efter en MG B fra 1970. Vi har fundet en som inklusive afgifter ikke kommer over de kr. 100.000,-

VW 1200 1,2 De Luxe 2d

Vi fandt en VW 1200 både fra 1963 og 1964 på bilbasen.dk Igen en bil der er til at komme i nærheden af for penge. Det er måske ikke den mest eftertragtede model. Dog får man hele glæden ved den klassiske bil i et solidt køb.

Klassisk bil under kr. 200.000,-

Der bliver, ikke overraskende, lidt mere at vælge imellem, når vi går et prisleje højere op. Du kan mange steder på nettet læse om, hvilke biler, som man gætter på bliver den næste store investering. SuitRace anbefaler dog, at du først og fremmest køber en bil, som du vil elske at køre. Her er en række gode forslag til en klassisk bil under kr. 200.000,-

Alfa Romeo Spider

Denne klassiker kan fås i mange prisklasser, og den stilfulde bil kan også erhverves til en meget rimelig pris. Du skal holde dig for øje, at rust er Alfa’ens største fjende, men for under kr. 200.000,- kan du få dig en bil med gode køreevner og lækker italiensk stil.

Spider klassik bil under kr.

Mercedes 350 og 450 SL

To gode klassiske biler, som du sjældent går galt i byen med. Ebay vrimler med gode tilbud på begge versioner. Brug noget tid på at undersøge og mærke efter lige præcis hvilken Mercedes, der skal hjem og stå i din garage.

Læs også vores artikel vedrørende køb af en klassisk bil på ebay i USA og fragten til Danmark.

Mercedes 450SL er en sand klassiker.
Mercedes 450SL er en sand klassiker.

 

Chevrolet Corvette

Der er mange, der drømmer om en Corvette. Modellen C3 kan være til at komme i nærheden af. Det største markedet er USA, hvor vi har fundet en fin original model fra 1976 til $12,000 på ebay.com, hertil skal du så tillægge transport, veteranmoms, toldsyn og registreringsafgift. På danske plader og indregistreret som veteranbil bliver det ca. 145.000 DKK.

Corvette C3

Hvis du skal have din klassiske bil transporteret hjem fra USA, så står SuitRace naturligvis klar til at hjælpe. Vi tilbyder at lave alt det hårde arbejde, vi får den inspiceret, afhentet hos sælger og transporteret hjem i egen container til Aarhus Havn. Desuden tager vi os naturligvis af alt dokumenthåndtering. Så det eneste du skal gøre, det er at finde den rigtige bil for dig.

Ford Mustang

En vaskeægte ‘stang er en bil der sætter fantasien i gang hos mange.  Her er en klassisk bil under kr. 200.000,- hvis du undersøger markedet godt. Du bør altid lige undersøge markedet på ebay.com, hvor der er en række lækre Mustangs til salg. Husk, når du ser på bilerne, at de står uden transport, afgifter, moms og registreringsafgift.

Ford Mustang

Skal du have din bil finansieret, så tilbyder SuitRace og Totalbanken som de første et samarbejde om at lave lånefinansiering til købet af en klassisk bil. Du kan bruge låneberegneren, og du kan få et uforpligtende tilbud på lånet. Totalbanken kontakter dig inden for to hverdage for at tale med dig om dine muligheder.