logo
Ferrari tekst

De 5 dyreste biler på auktion

Bilauktioner med veteranbiler og klassiske biler er noget af en luksus. Man kan finde de mest vanvittige, smukke og mærkværdige modeller, som de fleste kun har lov til at drømme om.

I anledning af Scottsdale-auktionerne, der har stået på fra 12-20. januar, har vi fundet fem af de dyreste biler, der nogensinde er blevet solgt på bilauktioner.

Og kommer det som en overraskelse, at der er sorte heste på de fleste af dem?

Vi starter fra bunden og arbejder os op mod nummer 1.

5. Ferrari 290 MM, 1956

Ferrari 290 mm

Pris: $28.050.000

Bilen er designet og udviklet til det italienske løb, Mille Miglia i 1956. Det næstsidste af Mille Miglia løbene, der foregik fra 1924-1957.

Med en V12 motor og 320 hestekræfter vandt bilen løbet i 1956. Denne bil, der er den femtedyreste på vores liste, er den der vandt løbet.

Hvis du er interesseret i, at genopleve suset fra de smukke, hurtige biler, kan du hvert år opleve et klassisk motorløb i Italien, ved navn 1000 Miglia. Formålet ved dette løb er, at genopføre stemningen omkring de klassiske løb, der foregik i sidste århundrede.

4. Mercedes-Benz W 196, 1954

Mercedes-Benz W196

Pris: $29.600.000

W196 er en bil med en kort levetid.

Kun produceret i 1954-1955 til ræs i F1 og Le Mans, er den solgte model den eneste i verden, der er på privatejede hænder.

Bilen, der blev solgt til rekordpris i 2013, er den mest succesfulde af de modeller der stadig findes. Den har, blandt andet, vundet tre F1-løb i ’54-’55, hvor selve modellen tog 9 af 12 løb i ’54-sæsonen.

Og med en topfart på over 300 km/t og 256 HK, er det da også en maskine, der vil fremad.

3. Ferrari 335S, 1957

Ferrari 335 S

Pris: $35.711.359

Der er produceret 4 af den tredjedyreste bil i verden. Bilerne blev produceret i 1957 og bærer på en ubehagelig historie.

Ved det sidste Mille Miglia-løb, crashede Alfonso de Portago. I uheldet omkom ikke bare Portago, men også hans co-driver Ed Nelson og ni tilskuere.

En frygtelig historie til denne model, der har en topfart på 300 km/t.

2. Ferrari 250 GTO, 1962

Ferrari 250 GTO

Pris: $38.115.000

Ferrari laver nogle dyre biler. Det ved de fleste, og det kan man også se på denne liste.

Og hvis vi bare ser på de 25 dyreste bortauktionerede biler, så er 17 af bilerne fra det italienske bilfirma.

Den absolutte topscorer på listen er 250-modellerne med 250 GTO som de allerdyreste.

De 36 GTO’er blev produceret i 1962-1964, og skulle bruges til Gruppe 3 Touring Car Championships.

Nå. Men hvad mon nummer 1, så er?

1. Ferrari 250 GTO, 1962

Ferrari 250 GTO

Pris: $48.405.000

Måske havde du gættet det. Hvis ikke så er det endnu en Ferrari 250 GTO, solgt i midten af 2018 på auktion i Monterey, Californien.

I forhold til de andre biler på denne liste, har den en topfart på “sølle” 280 km/t.

Til gengæld er det nok det ultimative blærerøvsbil, at have stående i garagen, hvis man har den slags penge.

Vil du på auktion?

Hvis du gerne vil mærke suset fra auktionshallerne, og komme helt tæt på de mange hestekrafter, så kan du tjekke vores auktionskalender ud her. Der er masser af biler i prislejer fra 70.000 kroner til 30-40.000.000 kroner i vurdering.

Der er både auktioner i USA, Frankrig og England. Se dem her