logo
Cadillac Sixty Special

Cadillac i selskab med Kong Frederik IX og cirkusdirektør

Når man køber en veteranbil, har den en del år på vejen, og en spændende historie i bagagerummet. Redaktionen har snakket med Flemming Beck Rasmussen, den heldige ejer af en Cadillac Sixty Special – årgangsmæssigt magen til den Kong Frederik og cirkusdirektør Eli Benneweis havde.

Danskeren William Knudsen i spidsen for General Motors og Cadillac

Amerikanerbilen så dagens lys i 1939, da General Motors, med William Knudsen som administrerende direktør, producerede 5.513 eksemplarer. Bilen blev solgt for $ 2195 og var der et ønske om et varmeapparat, kunne dette installeres for et ekstra gebyr på $ 18.99. Cadillac-modellen blev blandt andet produceret i København, hvor General Motors havde samlefabrik fra 1923 – 1974.

Vidste du, at General Motors havde en fabrik i Danmark? Læs mere om fabrikken her

Kong Frederik IX bil samling

Her ses Cadillac modellen der tilhørte Kong Frederik IX. En blandt mange af bilerne i samlingen.   

Kongeparret nyder godt af den danske direktør

Den nylancerede Cadillac Sixty Special bliver i 1939 udstillet på Verdensudstillingen i New York, hvor Kong Frederik IX og Dronning Ingrid. Rygterne vil, at kongeparret nød godt af den daværende danske direktør for General Motors, William Knudsen. Efter besøget på bilmessen, fik parret nemlig en Cadillac Sixty Special i gave fra General Motors. Kong Frederik havde en forkærlighed for højrestyrede biler. Selv om dette ikke var en selvfølge i Danmark, fik kongen det han ønskede, og dertil en nummerplade med signaturen og tallene “Krone 461”.

Fordyb dig i kongehusets bilsamling her

Kong Frederik IX sælger Cadillac til cirkusdirektør

Den højrestyrede bil, med royal nummerplade, sælges videre til Eli Benneweis, cirkusdirektør. Årsagen og årstallet hvor salget fandt sted er stadig ukendt, men mon ikke Kong Frederik IX havde flere køretøjer stående i garagen. Bilen blev igen solgt videre i 1957, hvor bilen skulle lide den tunge skæbne at blive totalskadet af en brand i 1960.

Læs lidt mere om cirkusdirektøren her!

 

Flemmings Cadillac til udstilling

Flemming har deltaget på flertallige bilmesser. Her ses Cadillacen i sit rigtige element, med flere tilskuere og solskin.

Hvad er historien bag Flemming’s Cadillac Sixty Special?

En protokol fra Rigsarkivet  afslører at bilen er indregistreret til Den Venezuelanske Ambassade i København  d. 21/02-1939. Ambassadør Gonzales Carnevali sad ved førersædet indtil d. 27/11-1945, hvor den blev videresolgt igennem en vognpark. Fra salgsdagen i 1945 frem til i 1988 er amerikanerbilens historie til dels uklar. Et af rygterne vil dog, at den danske skuespiller Poul Reumert, har været en af de heldige ejere. Til trods for den usikre ejer-historik, er det helt sikkert at Flemming’s Cadillac Sixty Special har levet et godt liv. Til dags dato fremstår bilen fuldstændig renoveret og med et kilometertæller, der kun viser 17.800 km.

Herfra skal det lyde et stort tak til Flemming Beck Rasmussen, for den fine historie om sin Cadillac Sixty Special.

Har du en historie der kan berige os veteranbil-entusiaster? Så hold dig endelig ikke tilbage med at kontakte os på +45 31 33 44 88.

Fik du også lyst til at eje en Cadillac? Hold øje med vores markedsplads, hvor der kommer flere biler til hver dag:

Besøg markedspladsen her!