Sne, is og flotte biler

Hvis historisk rally nogensinde er i sæson, så er det nu. I hvert fald i bjergene, hvor du kan opleve intet mindre end tre løb de næste par uger.

Har du altid drømt om, at ræse rundt i en ægte klassiker, med is og sne sprøjtende om ørerne på dig?

Måske ikke. Men det er hvad der sker til rally-racene for klassiske biler, rundt om i Europa, i løbet af den næste måneds tid.

Vi tager dig med omkring tre af de klassiske rallyer. Så på med dynejakken og kom med til historisk rally.

Historisk rally fra computeren

Winter Marathon 2019

Historisk rally med udgangspunkt i historisk skisportssted i Italien.

24.-27. januar

Winter Marathon historisk rally, foregår omkring det italienske skisportssted Madonna di Campiglio. Siden løbets start i 1989, har utallige klassiske biler og veteranbiler været ude i sneen og skøjtet rundt på bjergvejene omkring området i Norditalien. Det er en teknisk udfordring, og stiller, naturligvis, høje krav til de deltagende biler.

De deltagende biler skal være fra før 1968, og hvis du er interesseret i, at deltage (det bliver nok først i 2020), så kan du tilmelde din bil fra 2.200 euro (ca. 16.700 kr).

Du kan følge med i Winter Marathin historisk rally på webtv, her.

The Winter Trial 2019

27. januar – 1. februarThe Winter Trial - Historisk Rally i Tyskland, Østrig og Slovenien

Dette 6-dages rally, foregår i Tyskland, Slovenien og Østrig. Du starter i Berchtesgarden i Tyskland og slutter i Salzburg, Østrig.

Dette er en ultimativ øvelse for vinterrally-entusiaster, der gerne vil give deres historiske biler noget is og sne, at arbejde med.

Du kan køre i to forskellige klasser, hvor den ene er for dem der gerne vil kunne bruge lidt tid i baren om aftenen, og så er der for de mere rutinerede Rally-kørere.

Prisen for deltagelse er 6.490 euro (49.000 kr), med mindre du rammer et early-bird tilbud. Men så får du også fuld fart og masser af sne. Og en afskedsfest på sidstedagen.

Rallye Monte-Carlo Historique

30. januar – 6. februar

Historisk Rally i Monte Carlo

Skal du til historisk rally med stil? Så findes der vel ikke et mere stilet sted, end fyrstedømmet Monaco.

I dette rally, deltager omkring 300 biler, i årgange fra 1955-1979. Det er alle rallybiler, der har været kvalificeret til, at kunne deltage ved Rallye Monte Carlo, i de år.

Løbet starter rundt om i Europa, og samles i Sydfrankrig. Her bliver en GPS installeret, og man skal, med en given gennemsnitshastighed, ramme forskellige punkter på ruten. Rammer man ikke den rigtige gennemsnitshastighed (under 50 km/t), får man strafpoint.

Løbet i Monte Carlo har sågar danske deltagere. Og oven i købet deltagere, der kan være med i toppen af de ca. 300 deltagende biler. Sidste år blev det til en 2. plads i klassen og 4. plads samlet for Per Brodersen og Toni Hansen.

Du kan læse om de danske teams til Rallye Monte-Carlo Historique, her.

Blod på tanden?

Har du fået blod på tanden, og vil du måske deltage i et historisk rally næste år? Så kan du tjekke vores bilside, og se om der skulle være en racer til salg, til dig.

Suitrace – biler til salg

De 5 dyreste biler på auktion

Ferrari tekst

Bilauktioner med veteranbiler og klassiske biler er noget af en luksus. Man kan finde de mest vanvittige, smukke og mærkværdige modeller, som de fleste kun har lov til at drømme om.

I anledning af Scottsdale-auktionerne, der har stået på fra 12-20. januar, har vi fundet fem af de dyreste biler, der nogensinde er blevet solgt på bilauktioner.

Og kommer det som en overraskelse, at der er sorte heste på de fleste af dem?

Vi starter fra bunden og arbejder os op mod nummer 1.

5. Ferrari 290 MM, 1956

Ferrari 290 mm

Pris: $28.050.000

Bilen er designet og udviklet til det italienske løb, Mille Miglia i 1956. Det næstsidste af Mille Miglia løbene, der foregik fra 1924-1957.

Med en V12 motor og 320 hestekræfter vandt bilen løbet i 1956. Denne bil, der er den femtedyreste på vores liste, er den der vandt løbet.

Hvis du er interesseret i, at genopleve suset fra de smukke, hurtige biler, kan du hvert år opleve et klassisk motorløb i Italien, ved navn 1000 Miglia. Formålet ved dette løb er, at genopføre stemningen omkring de klassiske løb, der foregik i sidste århundrede.

4. Mercedes-Benz W 196, 1954

Mercedes-Benz W196

Pris: $29.600.000

W196 er en bil med en kort levetid.

Kun produceret i 1954-1955 til ræs i F1 og Le Mans, er den solgte model den eneste i verden, der er på privatejede hænder.

Bilen, der blev solgt til rekordpris i 2013, er den mest succesfulde af de modeller der stadig findes. Den har, blandt andet, vundet tre F1-løb i ’54-’55, hvor selve modellen tog 9 af 12 løb i ’54-sæsonen.

Og med en topfart på over 300 km/t og 256 HK, er det da også en maskine, der vil fremad.

3. Ferrari 335S, 1957

Ferrari 335 S

Pris: $35.711.359

Der er produceret 4 af den tredjedyreste bil i verden. Bilerne blev produceret i 1957 og bærer på en ubehagelig historie.

Ved det sidste Mille Miglia-løb, crashede Alfonso de Portago. I uheldet omkom ikke bare Portago, men også hans co-driver Ed Nelson og ni tilskuere.

En frygtelig historie til denne model, der har en topfart på 300 km/t.

2. Ferrari 250 GTO, 1962

Ferrari 250 GTO

Pris: $38.115.000

Ferrari laver nogle dyre biler. Det ved de fleste, og det kan man også se på denne liste.

Og hvis vi bare ser på de 25 dyreste bortauktionerede biler, så er 17 af bilerne fra det italienske bilfirma.

Den absolutte topscorer på listen er 250-modellerne med 250 GTO som de allerdyreste.

De 36 GTO’er blev produceret i 1962-1964, og skulle bruges til Gruppe 3 Touring Car Championships.

Nå. Men hvad mon nummer 1, så er?

1. Ferrari 250 GTO, 1962

Ferrari 250 GTO

Pris: $48.405.000

Måske havde du gættet det. Hvis ikke så er det endnu en Ferrari 250 GTO, solgt i midten af 2018 på auktion i Monterey, Californien.

I forhold til de andre biler på denne liste, har den en topfart på “sølle” 280 km/t.

Til gengæld er det nok det ultimative blærerøvsbil, at have stående i garagen, hvis man har den slags penge.

Vil du på auktion?

Hvis du gerne vil mærke suset fra auktionshallerne, og komme helt tæt på de mange hestekrafter, så kan du tjekke vores auktionskalender ud her. Der er masser af biler i prislejer fra 70.000 kroner til 30-40.000.000 kroner i vurdering.

Der er både auktioner i USA, Frankrig og England. Se dem her

Klassiske biler og veteranbiler på bilauktion i foråret

Sidder du og drømmer om din næste bil? Og skal det være en af de helt lækre modeller? Du skal have den store pengepung op af lommen, hvis du vil byde på topmodellerne på forårets store bilauktioner, men mindre kan måske også gøre det. Find den bilauktion du vil på, her.

Du finder biler hvor priserne spænder fra flere millioner til de mere ydmyge omkring 100.000 i vurdering. Og vi har samlet en oversigt til dig, så du kan byde på det hele. Eller bare kigge med, når buddene flyver afsted efter de mange hestekræfter, på bilauktion verden over.

Læs også: De 5 dyreste biler solgt på bilauktion

Auktionerne

Auktionerne vi har fundet til dig, foregår i hele verden. Hvis du er interesseret i en auktion, eller en bil på auktionen er det, for de fleste auktioners vedkommende, muligt at fjernbyde på bilerne.

De forskellige auktionshuse holder ofte auktioner i de samme områder, nogle dage i træk. Så hvis der er ferieplaner der mangler, at blive udfyldt, så kan du jo notere dagene og tage på bilauktionsferie. Selvom veteranbilerne måske er for pebrede, kan det jo være meget sjovt, at komme helt tæt på de fantastiske maskiner.

Place Vauban, Paris, RM Sothebys, 6. februar 

Biler fra: 112.000

Retromobile show week, byder på et par anselige auktioner. Blandt andet denne RM Sothebys-auktion, hvor du blandt andet kan byde på en Porsche 550 RS Spyder fra 1956, der har en vurderingspris på ca 30.000.000 kroner.

Du behøver dog ikke have den slags penge for, at være med. Bilernes vurderingspriser starter fra ca. 112.000 kroner for en 2CV fra 1957.

Se Auktion

Grand Palais, Bonhams, Paris, 7. februar

Biler fra: 67.000

Bonhams auktioner til Retromobile er også et besøg værd. Du kan byde på forskellige sjældne bilnips, samt en masse fede biler. En af de absolutte topbiler på auktionen er en BMW 507 Roadster Series I. Den kan blive din for en pris mellem 13 og 16 millioner kroner, vurderer Bonhams.

Se Auktion

The Amelia Island auktioner, 5-8. marts: Gooding & Company, Bonhams, RM Sothebys og Russo & Steele

Biler fra: Ikke oplyst

På Amelia Island afholder flere af de store huse bilauktioner for klassiske biler og veteranbiler. Der er ikke oplyst vurderingspriser på bilerne endnu, men du kan se nogle af bilerne, der vil blive solgt på auktionerne.

Du kan for eksempel få fingrene i en ægte formel 1-racer: En Brabham BT26 fra 1968.

Gooding & Company auktion

Bonhams auktion

RM Sothebys auktion

Russo & Steele auktion

Fort Lauderdale, Florida, 29-30. marts

Biler fra: Ikke oplyst

Hvis du vil et smut til USA og Florida til foråret, så kan du svinge forbi denne auktion. Den foregår i Fort Lauderdale og er arrangeret af RM Sothebys.

I skrivende stund er der kun lagt fire biler op på auktionssiden. Der vil sikkert blive lagt flere på løbende, så det er værd, at holde øje med siden. Indtil videre er der for eksempel en Buick Skylark Convertible til salg.

Se auktion

Goodwoods Members meeting, 7. april:

Biler fra: 130.000

Tag en forårstur til det engelske, til Goodwoods Members Meeting og oplev et ekstravagant biltræf og en auktion, der helt sikkert bliver lidt ud over det sædvanlige. Du skal dog være medlem af Goodwood Road Racing Club.

Det kan man blive på Goodwoods hjemmeside, og så er du klar til at opleve det hele, samt byde på en Aston Martin DB4 fra 1962, der er vurderet til en hammerslagspris omkring 2,5 millioner kroner.

Se auktion

Essen, Techno-Classica, 11-12. april

Biler fra: Ikke oplyst

Techno-Classica er et kæmpeshow! Det er en kæmpe oplevelse for en klassisk bilnørd, og samtidig kan du komme på auktion i Essen, hvor Techno-Classica foregår.

Ikke overraskende er det muligt, at byde på en masse BMW’er og Mercedes’er. For eksempel en Veritas BMW Rennsport fra 1949.

Se auktion

Palm Beach, Florida , Barrett-Jackson auktion, 11-13. april

Biler fra: Ikke oplyst

Samtidig med Techno-Classica, i Palm Beach, Florida, finder du Barrett-Jackson’s auktion. Der er fokus på amerikanerbiler, som du kan få i alle afskygninger, på denne auktion.

Og hvis du køber en bil på auktion, så kan Suitrace hjælpe dig med, at fragte den hjem. Uanset om du har købt den i Paris eller Palm Beach. Det kan du læse mere om i det næste afsnit af artiklen.

Se auktion

Køb på bilauktion – fragt med Suitrace

Er du interesseret i fragt af din veteranbil, eller påtænker du, at købe noget på auktion, så hjælper Suitrace dig, uanset hvor i verden bilen står. Du kan sende en forespørgsel på fragt af din bil lige her.

Skal du på en auktion, ude i verden? Eller måske byde hjemmefra?

Du kan naturligvis også finde online-auktioner på sider som ebay. Og det har vi lavet en guide til, så du kommer til at foretage det rigtige valg, når du skal have en ny klassisk bil eller veteranbil. Du kan læse guide til auktioner online her.